Vækst drevet af automatisering.
22 robotter, fire automatiserede blandeanlæg, fire fuldautomatiske højlagre med selvkørende trucks.
Alt er automatiseret hos LIP Bygningsartikler A/S ved hjælp af robotter, PLC’er og AS-i net med integreret sikkerhed.
AUTOMATISERING. LIP Bygningsartikler A/S, der er beliggende i Nørre Åby på Fyn, har aldrig været bange for automatisering med robotter. Siden sin start i 1967 har firmaet konstant haft fokus på automatisering, og i 1997 installerede man den første industrirobot. I dag har man 22 robotter integreret i produktionen.
100 % afhængige af automatiseringen
På grund af automatisering er LIP Bygningsartikler A/S et stort skridt foran sine konkurrenter i forhold til rationalisering, kvalitet, omsætning, EGA of CSR. Man hviler dog ikke på succesen. For nyligt har man således investeret i et unikt pakkeanlæg med to robotter, som pakker og samler forskellige produkter i en færdig pakke for et vådrumssystem. Robotanlægget er udviklet og installeret af DanRobotics A/S.

Teamleder Rune Friis Vittrup, EL:CON Nr. Åby A/S, t.v., og Søren Pedersen, BOSTRA Automatic, t.h., ved et af produktionsanlæggene for flydende produkter. I anlæggene indgår doseringsanlæg, blandere og tanke m.v., hvor de forskellige ingredienser til vandtætning blandes. Blandingen styres fra en central PC med recepter koblet til en Siemens PLC via Profibus ti AS-i net.
To produktionsenheder
Fabrikken i Nørre Åby består af to produktionsenheder: Et lager-og produktionsanlæg til produktionen af flydende produkter og et lager-og produktionsanlæg til blanding og pakning af pulverformede produkter.
Produktionsanlægget for flydende produkter består af flere procesanlæg med doseringsanlæg, blandere og tanke, hvor de forkellige ingredienser til vandtætning blandes. Fra tankene sendes de flydende produkter videre til påfyldnings-og pakkeanlæggende, hvor 13 ABB-robotter i seks produktionslinjer håndterer de flydende produkter samt pakning af vådrumssæt.
Styring og sikkerhed på samme AS-i net.
Både procesanlæg, de automatiserede robotanlæg, rullebaner, automatiske trucks etc. styres og er sikrede ved hjælp af AS-i netværk fra Bihl+Wiedermann med decentrale standard I/O’er til motorstyringer og sensorer som endestop, fotoceller etc. samt sikkerheds I/O’er på samme AS-i-net.
Enkelt og fleksibelt system
– AS-i netværket fra Bihl+Wiedermann er et meget fleksibelt system. Det er let at ændre anlægget og at tilføje og fjerne komponenter til systemet. Dette er meget vigtigt for os, da vi hele tiden optimerer og ændre anlægget, siger teamleder Rune Friis Vittrup, EL:CON Nr. Åby A/S.
Copyright: Teknisk Udvikling – Automatik